Hvordan skriver man en god fagbog?

 

Faglig læsning er sat på skemaet i landets skoler, og i den forbindelse skal mange elever selv forsøge sig som fagbogsforfattere. Men hvordan skriver man en god fagbog? Hvilke elementer skal den indeholde? Hvordan sikrer man, at tekst og opbygning passer til målgruppen?

Jeg har både erfaring med at skrive skolebøger til de ældste og lette fagbøger til de yngste elever. I løbet af 1½ time fortæller jeg om mit arbejde og giver gode ideer. Kurset henvender sig primært til elever i 3.-4. klasse, der selv skal skrive en fagbog.

Lav evt. en aftale med skolens læsevejleder eller skolebibliotekar, så kommer jeg gerne rundt i flere klasser på samme dag.

 

Se også mit forfatterkursus.